I den narrative tradition, arbejder vi med, at alt har en fortælling. Selve begrebet narrativ betyder fortælling. Fortællingen om os selv og vores måde at være i verdenen på.
Den narrativ teoris oprindelse
Narrativ teori og metode har sin oprindelse i Australien. Michael White, der arbejdede som socialrådgiver i Adelaide, udviklede den narrative metode og erfarede i sit arbejde, at metoden hjalp mennesker til at se på deres liv på mere nuancerede måder. På den måde, blev deres fortællinger dekonstruerede. De gennemgribende og ofte problemfyldte plots mennesker havde med, når de kom hos ham, blev nuanceret og der blev talt “skjulte” fortællinger frem, som personerne også havde med. Fortællinger, der ofte indeholdte ressourcer, færdigheder, intentioner og værdier for den enkelte.
Magt og sandheder i den narrative metode
Den narrative metode søger ikke sandheder men i samtalen, er der en naturlig undersøgelse af sandheden. Ikke for at tale andre sandheder frem men for at nuancere den/de fortællinger personen kommer med. F.eks hvis en person siger; “Jeg er sådan en, der altid bliver misforstået” Kan den narrative terapeut spørge, er du altid sådan en, der bliver misforstået? Fortæl mig om engang, hvor du ikke oplevede, du blev misforstået. Der ligger en magt bagved retten til at definere en sandhed om andre mennesker eller for den sag om sig selv. Magten kan måske godt være i relationen men terapeuten tilstræber at give ekspertviden om eget liv tilbage til personen. Men samtidig støtte denne på sin vej i at udfolde flere fortællinger om eget liv. De problemfyldte fortællinger, bliver der også talt om men også nogle af de fortællinger, der ikke er så tydelige i den store fortælling, arbejdes der med, at få udfoldet. På den måde får personen mulighed for at få talt flere sider af sig selv og sit liv frem og også mulighed for at arbejde med nogle af de fortællinger, der måske ikke har fyldt så meget.
Gennem fortællingen skabes der identitet
Vi mennesker er multihistorielle og indeholder mange forskellige fortællinger fra levet liv, følelser, omstændigheder mv. Ofte når livet er udfordrende, er vi mest optaget af det, der er problemfyldt. Men vores problemfyldte fortællinger er en del af en større sammenhæng af fortællinger, vi har med i os. I narrativ terapi er et vigtigt greb, at arbejde eksternaliserende.
læs eventuelt hvad jeg tidligere har skrevet om eksternaliserende samtaler
Det er en kerneopgave om man så må sige i narrativ terapi, at skille personen og problemet af. Personen er personen og problemet er problemet. På den måde, gives der plads til at udforske problemstillingen på en mere nuanceret måde og også udforske de mange andre sider hos personen end kun der, hvor problemfortællingen er.
Der sker en naturlig sammenkædning gennem narrativ tænkning, at vi skaber identitet gennem vores levede livs fortællinger. Den måde vi italesætter os selv og som vi til dels også er mødt af andre, er medskabende til at vi ser os selv på bestemte måder. Her bliver terapeuten optaget af, hvad der ligger bag de opfattelser personen har om sig selv og de historier, der er knyttet op på disse.
Metoden invitere personen på en opdagelsesrejse i eget liv og åbner op for flere nuancer om eget liv. De identiteskonklusioner personen kan have med, når han/hun møder terapeuten bliver udfordret og giver plads til at se andre aspekter hos sig selv gennem narrative fortællinger.
Vores fortællinger indeholder intentioner omkring, hvad det gode liv er for os og hvordan vi forsøger at nå derhen. Nogle gange bliver vi bremset på vores vej af valg vi har truffet eller har fået givet af andre og/eller bestemte omstændigheder i livet. Gennem terapien får personen et blik for, hvad der er på spil for ham/hende omkring egne værdier og intentioner i livet. I fortællingerne leder terapeuten efter de måske ikke så tydelige spirer af andre fortællinger, der kan indeholde andre og mere ressourcefyldte muligheder for personen. Sammen udfoldes de fortællinger og kan de være medskabende til, at personen vil undersøge de “veje” at gå. Det er altid op til, hvad der bliver vigtigt og betydningsfyld for personen. Terapeuten kan stille narrative og åbne spørgsmål ind i personens fortælling og lede efter; “Hvad kan personen” Hvad ved personen allerede” og “Hvad vil personen” og udfolde disse i samtalen.
Bevidning som en refleksiv metode
Når vi fortæller vores historier til andre, skabes der grobund for at blive set, hørt og anderkendt. De fleste af os, kan sikkert nikke genkendende til, at de tanker, ideer, fortællinger vi har inde i os får mere liv, når vi får lov at fortælle dem og der bliver lyttet til os.
En narrativ metode er bevidnig. Bevidnng er, at nogle bliver vidne til fortællerens historie. I narrativ terapi, kan der inviteres vidner ind i rummet, der får nogle helt særlige måder, at skulle give respons til personen. Terapeuten hjælper også vidnerne med at give udtryk udfra nogle bestemte spørgsmålskategorier. Det kan være en fortrolig ven, nogle familiemedlemmer, nogle gange nogle andre eller i gruppeterapi, de andre deltagere. Det afhænger helt af situationen og af hvad, personen der er i terapi ønsker.
Er der ikke andre tilstede i rummet, kan terapeuten bruge sig selv som vidne. Det kan både være i selve samtalen men kan også være i en bevidningsmail/brev efterfølgende eller lign.
Metoden skaber resonans hos vidnerne, der gennem de strukturerede spørgsmål indenfor bevidningskategorien fortæller, hvad de tager med sig fra samtalen. De kan få til opgave at skrive et bevidningsbrev til personen, som denne kan få med fra sessionen. Det er terapeutens ansvar at introducere vidnerne til, hvordan metoden bruges.
Litteraturliste:
Til dig, der er interesseret i at dykke lidt ned i teorierne bag den narrative metode.
- White, Michael: Kort over narrative landskaber Hans Reitzels Forlag 2008
- Thilde Westmark mf.; Fra terapi til pædagogik -En brugsbog i narrativ praksis Gyldendal 2010
- Holmgren, Anette; Terapifortællinger
- Morgan, Alice; Narrative samtaler Hans Reitzels forlag 2005
- Christie, Nils; Små ord om store spørgsmål Forlaget Mindspace
Herudver kan du finde flere fagbøger på Dispuks hjemmeside