Børn og Unge
Er du eller dit barn under 24 år og har du en henvisning til psykolog så har jeg et særligt tilbud til dig. Det er vigtigt at bemærke at jeg ikke kan tage i mod henvisninger da det er forbeholdt psykologer med ydernummer, og jeg kan ikke stille diagnoser eller lave en udredning. Men jeg kan hjælpe dig med at komme i trivsel igen og jeg kan hjælpe dig med at reducere din angst eller depression ved hjælp af terapeutiske samtaler.
Jeg giver den særlige pris til unge under 24 år fordi der pt er et stort behov for hjælp og støtte, men desværre også lange ventetider, i nogle tilfælde op til et halvt år.
Hvis du som ung, eller dit barn, har angst eller depression men endnu ikke har fået en henvisning er I også stadig meget velkomne til at kontakte mig.
Hvorfor samtaleterapi?
Kan I genkende et eller flere af følgende udsagn?
- Dit barn isolerer sig fra kammeraterne
- I føler, konflikterne i familien er gået i hårdknude
- Dit barn har skolevægring
- I oplever angst/usikkerhed, når I forsøger at få talt om tingene
- I mærker en stemning af mistrivsel
- Dit barn er grådlabil og har let til vredesudbrud
- Dit barn udviser angst symptomer
- Dit barn har selvskadende adfærd som for eksempel cutting eller anorexi
KAN TERAPI HJÆLPE?

Jeg tilbyder
både almindelige face-to-face samtaleforløb og online samtaleforløb. Ønsker I et onlineforløb, er fordelene at I kan blive i jeres egne vante omgivelser og forløbet kører igennem zoom eller facetime. Ønsker I et face to face forløb, vil I møde ind i min konsultation, hvor vi sidder sammen og arbejder.
I begge forløb, vil I møde en nærværende og kompetent psykoterapeut, der tager jeres barn og barnets problemstillinger alvorligt.
Samtaleterapi
Et psykoterapeutisk face-to-face samtaleforløb i min hyggelig konsultation i Vodskov.
Online Terapi
Arbejd med dig selv hjemmefra. Et psykoterapeutisk online forløb hvor du er i dine egne trygge omgivelser
Hos mig, handler det om dit barn
Gennem et forløb omkring jeres barn, arbejder vi med, at I får mere klarhed omkring de reaktionsmønstre og selvfortællinger, der er medskabere til jeres barns mistrivsel. Vi arbejder med, de sider af jeres fælles livshistorier, og både de gode og de konfliktfyldte historier I kommer med bruges til at skabe en større forståelse for jeres barn og jer selv, når vi dykker ned i dem. I et forløb hos mig omkring jeres barn skabes der klarhed for jer om, hvad der er vigtigt for jer og hvilke værdier og intentioner I har hver især og sammen omkring jeres familie. Der vil blive lyttet og taget hensyn til jer alle og jeres følelser i processen.
