Hvad er en Neurofeedback?
Neurofeedback træning , også kaldet EEG træning eller biofeedback, er en relativt ny metode i Danmark til at træne et af vores vigtigste organer, nemlig hjernen. Metoden er særlig effektiv til at mindske symptomer på ubalance i hjernen, der kan komme til udtryk i form af forskellige diagnoser som f.eks. ADHD, ADD, autisme, angst, depression og lignende.
I neurofeedback trænes hjernens funktion, så den lærer at fungere mere effektivt. Neurofeedback er baseret på computersoftware, hvor der anvendes EEG (elektroencephalografi) teknik til at måle hjernebølgeaktiviteten med. Signalet behandles ved hjælp af computer, der giver information om visse centrale hjernebølgefrekvenser, og ud fra den information kan man afbilde den aktuelle bevidsthedstilstand i hjernen – dvs. man kan få et billede af, om personen f.eks. er stresset, afslappet, angst, har en høj eller lav grad af opmærksomhed osv. og denne feedback anvendes aktivt i træningen.
Helt konkret placeres der elektroder på hovedets overflade. Elektroderne måler hjernens aktivitet. Gennem lyd, billeder og stimulering af følesansen får hjernen feedback og belønnes, når den reagerer hensigtsmæssigt.
Træningen foregår således på et mere ubevidst plan, hvor hjernen stimuleres til at bryde dårlige mønstre og træde nye og bedre stier for at komme i balance – der arbejdes med andre ord på hjernens evne til at regulere og kontrollere sig selv. Når hjernen er i balance, reagerer vi mere hensigtsmæssigt i forhold til os selv og vores relationer. Træning af hjernen gør på den måde en forskel, så udfordringerne i livet bliver mere håndterbare.
Mange psykiske og fysiske tilstande har udgangspunkt i hjernens funktion. Med Neurofeedback kan symptomerne på en del belastninger mindskes betydeligt.
- Angst
- Depression
- Stress
- Misbrug
- Migræne
- ADHD
- Autisme
- Epilepsi
- Søvnproblemer
- PTSD
Vil du høre mere om hvordan Neurofeedback kan hjælpe dig?
Hvordan træner man neurofeedback?
Elektroder sættes på hovedbunden og måler frekvenser i hjernen. Et computerprogram omsætter information fra hjernen og sender feedback tilbage til hjernen, via en TV-skærm, som træningspersonen ser på. Billedet på skærmen ændrer sig i takt med den feedback hjernen har brug for.
Hjernen registrerer selv meget små ændringer på skærmen og vil løbende forsøge at justerer billedet og på den måde arbejde mere hensigtsmæssigst og bruge mindre energi.
Din neurofeedbacktræner overvåger teknikken og du sidder i en behagelig lænestol og ser en film eller din yndlingsserie på Netflix. Træningen er afslappende og mange oplever det som en lille velfortjent pause i hverdagen. En session tager typisk en time fra du kommer til du igen kan genoptage dine daglige gøremål. Selve træningen har en varighed af 30-45 minutter.
Du bør træne to gange om ugen de første 10 gange, for at opnå de bedste resultater. Herefter bør du træne en gang om ugen. Du bør som minimum have 20 træninger for at sikre varige ændringer i hjernes måde at arbejde på. Er hjernen meget belastet, vil det kræve flere træninger for varige ændringer og evt. opfølgende træninger med lange intervaller.