I novembers blogtema sætter jeg fokus på begrebet sorg. Vi vil alle på et tidspunkt i vores liv opleve tab og sorg. Det kan være vi mister vores bedsteforældre eller forældre. Nogle mister et barn og andre igen en nær ven. Det at sørge har nogle menneskelige fællesnævnere samtidig med, det også er en individuel proces. I det her tema er udgangspunktet, når voksne mennesker er i sorg. Børn og sorg er et tema for sig selv, som jeg regner med, jeg har klar i starten af 2021.
Sorg i en kulturel sammenhæng
Sorg har til alle tider været defineret og forstået i en kulturel kontekst. Igennem f.eks. efterkrigstiden og op til 1950érne påskønnede man, at den sørgende udviste en styrke ved ikke at vise følelser. Man talte ikke så meget omkring følelser og roste den sørgende som stærk. Eller hun bar sin sorg med styrke. Når en mor mistede sit barn ved fødslen, blev barnet taget fra hende og begravet. Ofte var hun ikke med til begravelsen og efterfølgende var normen, at hun ikke talte mere om sit afdøde barn.
Senere blev det legalt at tale om sit tab. Det blev accepteret at tale om sine følelser omkring sorgen og forsøge at forstå, hvordan tabet påvirkede den sørgende. Den sørgende blev rost/anderkendt for at kunnen håndtere sine følelser og at det var flot, han eller hun kunne tale om det.
I dag har sorgens udtryk ændret sig til, at man kan få støtte og hjælp til at komme igennem sin sorg eller i hvert fald rumme den. Der findes sorggrupper og mødesteder, hvor de sørgende kan dele deres sorg og tab med ligestillede, der har været noget tilsvarende igennem.
Selv indenfor et lands kultur, er der forskellige måder at sørge på. Er man f.eks. et troende menneske, søger man trøst i sit trosfællesskab og finder meningen med tabet i sine relationer der. Andre gemmer stadig sorgen lidt væk og ønsker ikke at belæmre sine omgivelser med sine tanker og sorg over tabet. Andre igen, gør helt andre ting, der på forskellig vis dulmer eller giver en form for mening med sorgen og tabet.
Sorg er ikke en sygdom
Sorg er et fænomen vi alle kommer til at stifte bekendtskab med før eller senere. Sammen med sorgen er tabet af noget betydningsfuldt. En nær person, der er gået bort, et elsket kæledyr eller noget andet. Det der definere sorgen er tabet. Sorg kommer til udtryk på forskellig vis fra person til person. Sorgen er gennemgribende for både krop, psyke og sjælen forstået på den måde, at der sker kognitive og emotionelle forandringer for personen. Herudover kan sorgen være medvirkende til eksistentielle kriser og udtryk for søgen efter mening.
Vi kan ikke sige, at sorgens måde at komme til udtryk er ens for alle. Mennesker er forskellige individer og sorgen kan være voldsom og intens for nogle og mere afdæmpet og tilbagetrukken for andre. Desuden ændrer sorgen sig over tid for den enkelte i sit udtryk. Dermed ikke sagt, at den ikke stadig kan være smertefuld og nærværende.
Hvordan mennesker oplever og kommer igennem sorg er derfor både individuelt og alligevel med en vis form for genkendelighed, de sørgende imellem. For nogle, kommer de hurtigt videre efter tabet af en nærstående person og for andre, vil tabet være med dem resten af livet. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. På et eller andet tidspunkt gennem vores levede liv, vil vi alle stifte bekendtskab med sorg. Sorg er et grundvilkår for det, at være menneske.
Ceremonier ritualer og erindringer
Som psykoterapeut, der arbejder med mennesker, der gennemlever en sorg, ønsker jeg ikke at tage sorgen fra folk. For sorgen er den pris, vi betaler, når vi har haft et betydningsfuldt menneske i vores liv. Sorgen er smertefuld men indeholder også elementer af kærlighed og minder om et betydningsfuldt menneskes død. Det jeg kan tilbyde er samtaler og lindring. Gennem samtalerne at få bearbejdet følelserne og måske få nogle konkrete redskaber til at mindes den afdøde.
Ritualer ved f.eks. juletid, fødselsdage og andre højtider, kan være medvirkende ti at rumme sorgen og mindes den afdøde. Det kan være at sætte nogle bestemte lys og blomster på graven juleaftensdag og måske synge en bestemt salme. Det kan være, at familien mødes på den afdødes fødselsdag med han eller hendes ynglingskage og sammen mindes og fejre dagen. Det kan være at skrive tanker ned på små lapper papirer og grave dem ned under ynglingsrosenbusken og sende tankerne til den afdøde på den måde.
Mennesker har altid brugt ceremonier og ritualer i alle kulturer for at begribe sorgen og døden. Ceremonier og ritualer kan være smukke måder både at mindes den afdøde og også at sætte et slags åndeligt punktum. Et før og efter og hvordan skal efter så udfyldes?
En anden god sorglindring kan være, at skrive erindringsbreve. Det kan både være på fint brevpapir, man gemmer væk eller graver ned under den fine busk på graven. Det kan være, man anskaffer sig en dagbog og arbejder med erindringerne deri. Ved at skrive til den afdøde eller om den afdøde i erindringsbreve, får den sørgende mulighed for at gennemleve sin sorg og få bearbejdet nogle af sine følelser i sit eget tempo. Om den sørgende ønsker at læse sine breve op eller ej, er også individuel. For nogle hjælper det, at læse erindringsbreve op ved ceremonielle møder omkring den afdødes grav og for andre hjælper det, at gemme brevene i en privat dagbog eller skuffe, der kun er til en selv. Uanset hvad, skal den enkeltes behov for at udtrykke sig i sin sorg respekteres og rummes med nærvær og omsorg. Sorg er ikke en sygdom men et udtryk for et tab af nogen, der har været elsket og betydningsfuldt for den sørgende.
Sorggrupper for voksne
Fra Januar 2021 opstarter jeg sorggrupper for voksne. Grupperne består af mellem 4-6 personer, hvor fællesnævneren er sorg og tab. Vi mødes i gruppen, hvor jeg som gruppeansvarlig, støtter alle i sorgbearbejdningen og den efterfølgende process. Vi arbejder med erindringsbreve, digte, ritualer, fortællinger og at lytte og spejle os i hinandens sorg. Den enkelte gruppe bliver inviteret ind i et onlinefællesskab udover de fysiske møder, hvor der kan gives sparring og støtte til hinanden. Et onlinefællesskab kan være en lukket messengergruppe, en gruppemail el.a. Efter endt forløb, kan gruppen vælge at bruge deres onlinegruppe videre frem. Jeg starter gruppen op og er aktiv medvirkende i den indtil forløbets slutning. Herefter kan gruppen selv vælge, hvad onlinegruppen skal bruges til.
Forløbet strækker sig over 12 gange, hvor vi mødes en gang ugentligt i to timer. Der kommer tider op inde på hjemmesiden i december. Er du interesseret i at høre, hvordan et sorggruppeforløb, kan hjælpe dig og give dig lindring i en svær tid, så book en tid til en telefonisk samtale, for at høre nærmere. Samtalen er fortrolig og uforpligtende.
Psykoterapeut Rikke Kragh har over 20 års erfaring med psykoterapi, hvor hun blandt andet har arbejdet med depression, angst, parterapi og traumebehandling i Nordjylland.