Når børn og unge rammes af angst.

Ligesåvel som voksne, kan børn og unge rammes af angst. De typiske årsager til at børn rammes af angst er seperationsangst, social fobi og OCD.

Det er normalt for børn og unge at blive bange. Det at blive bange eller føle angst i en afgrænset periode, er en grundlæggende følelse i os mennesker.

Du kan hjælpe dit barn med at reducere sin angst, ved at spørge ind til, hvad det er bange for. Underkend ikke barnets følelser men eskaler heller ikke følelsen. Spørg konkret ind til det barnet fortæller og vær rummende og nærværende. Mange gange er det angstreducerende for barnet bare det at blive lyttet til og at den voksne rummer fortællingen.

Du kan læse en rigtig god artikel om emnet skrevet af Per Hove Thomsen på www.angstforeningen.dk.

Når angsten hæmmer barnets udfoldelse

Angsten kan blive en udfordring for barnet og familien, hvis barnet har svært ved at slippe sine katestrofetanker og bekymringer. Det kan også være, at han eller hun trækker sig fra kammerater og sociale sammenhænge, da det kan være svært for barnet, at være i sådanne situationer pga. angsten. Der kan være mange bekymringer forbundet med, at have et barn med angst. Hvorfor trives mit barn ikke? Hvordan kan det være, han eller hun ikke leger med andre børn? Hvorfor trækker min teenager sig ind i sig selv? Vi kan som forældre stille os selv mange spørgsmål om det. Desuden kan det til tider være svært som forældre, at skelne mellem “almindelig” udviklingsfaser og en reel angstproblematik. Andre gange, kan vi som forældre fornemme, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Når et barn har angst, vil der være nogle symptomer tilstede. F.eks. Hvad tænker børn, der har angst på og hvordan. Tankemæssige symptomer, der kan indeholde katestrofetanker, tankemylder mv. Herudover er der kropslige symptomer som hvad føler barnet? Får det ondt i maven, svært ved at spise, hovedpine el.a.? Hvordan agere barnet adfærdsmæssigt? Trækker det sig ind i sig selv? Undgår det besværlige situationer og hvad gør et angstfyldt barn?

Børn med angst, kan udvikle en adfærd, hvor de forsøger at undgå situationer, der kan få angsten til at blusse op. Deres intentioner er ikke at være besværlige men simpelthen at forsøge at passe på sig selv. I arbejdet med børn med angst, kan der arbejdes eksternaliserende.

Hvad er en eksternaliserende metode?

Det eksternaliserende sprogbrug kommer fra den narrative tilgang til et menneske med foreksempel angst. Når man arbejder eksternaliserende med barnet, skiller man problem og barn af. Dvs. den måde, der spørges ind på ligesom “skubber problemet” ud af barnet, så det kan kigge på det udefra. Når der sker en eksternalisering, vil barnet opleve, at det ikke er sit problem ( i dette tilfælde sin angst) Men det har et problem. Problemet er problemet, barnet er barnet.

Livskraft, -med equine terapi.

I et terapiforløb hos Balance Your life, bruges der elementer fra både den narrative og den kognitive terapi understøttet af hesteassisteret terapi. Jeg kalder denne terapiform “Livskraft, -med Equine terapi”. Når et angstfyldt barn arbejder med en veltrænet terapihest har det en god effekt på barnets udvikling og mestring i at takle angsten. Barnet behøver ikke kendskab til heste inden forløbets start. Uanset hvilken metode, der tages i brug, når barnet møder en psykoterapeut, skal der altid etableres et tillidsforhold, så barnet føler sig tryg. Det gælder også i “Livskraft, -med Equine terapi”. Under forløbet vil barnet både få styrket sine kognitive færdigheder og sanser udover færdigheder som at “tage kontrollen”, “sætte grænser”, “lede” og “drage omsorg”. Barnet vil, når det er klar, få mulighed for at komme op på hesten og fornemme bevægelserne. Det er videnskabeligt bevist, at heste har en angstreducerende evne på et bekymret sind. Barnet kan desuden bruge hesten som metafor eller betroede i forhold til, at fortælle sine historier om besværlige og angstfyldte tanker og oplevelser. Efter endt session, skrives der dagbog sammen med barnet. Kan det ikke selv skrive, skriver jeg ordret det, barnet siger. På den måde forlænges barnets oplevelse af terapien udover den fastsatte tid. Dagbogen er barnets og det må gerne både tegne og sætte billeder i den. Er der en forælder med i sessionen, får denne en opgave, som han eller hun også bliver hjulpet med at udføre. Det kan være at skrive et lille digt om dagens terapi, udfra bestemte narrative kriterier eller forælderen, kan blive interviewet på en måde, der giver barnet en ufordømmende og ikke vurderende feed back . En metode, vi indenfor den narrative terapi kalder “bevidning”. Alt nøje guidet af mig og indenfor nogle rammer, hvor både barn og forældre føler sig tryg.

Psykoterapeut Rikke Kragh og terapihest Freja
Psykoterapeut Rikke Kragh og hendes terapihest Freja

Man kan godt være modig, selvom man har angst.

Når et barn eller ung har angst, kan man opleve, at der er mange ting, han eller hun forsøger at undgå. Samtidig kan vi som forældre eller andre relevante personer, stå på sidelinjen og opleve, at der er andre ting, barnet mestrer eller ikke er bange for at undersøge. Et menneske er kompleks og det er børn og unge også. Nogle er måske ikke mere bange end hvad der er naturligt, hvis det ikke har kendskab til heste og skal møde en. Andre bryder sig ikke om det og i de tilfælde respekteres det også. Nogle gange, hvis barnet forberedes godt på, hvad det skal og føler tillid til den voksne, kan det godt bevæge sig ud på lidt usikker grund, som det f.eks. kan være, at møde en hest på denne måde. Det kan også være andre ting, barnet ikke er bange for samtidig med, at angsten har en stor kontrol over livet. Vi skal møde børnene nysgerrigt og gå med de fortællinger, de giver udtryk for, hvor noget er lykkedes for dem. Her vil vi sammen med barnet undersøge, hvad det var han eller hun vidste om det der lykkedes, hvad de kunne og hvad de ville med det, så der opstår en ny læring om dem selv.

Angsten hos barnet kan godt reduceres og til tider forsvinde.

Udfra det alderstrin barnet er på, gælder det det samme for ham eller hende, som for os andre. Des bedre kendskab og forståelse, vi har om os selv, des bedre kan vi håndtere og kontrollere f.eks. en angstlidelse. Igennem “Livskraft, -med Equine terapi”, får barnet en ny viden om sig selv og udvikler nye færdigheder, der kan overføres til andre sider af livet, som f.eks. skolen. Forløbet er struktureret og tilpasset det enkelte barn, netop så forudsigeligheden, kan gøre barnet mest muligt tryg igennem forløbet. På den måde, skabes der ro i uroen og et angstfyldt sind, kan få plads til at udvikle nye og andre ressourcer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll til toppen

Tilmeld dig Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min månedlige opsummering af hvad der rør sig indenfor psykologi, terapi og meget andet