fbpx
red pen writing stress

Hvad er stress?

Stress er en belastningsreaktion, der opstår når vi belastes fysisk og/eller psykisk. Det kan både være udefrakommende stressbelastninger som f.eks. arbejdsopgaver, konflikter, forandringer i livet. Men stress kan også forårsages af indre tankemønstre og følelsesmæssige belastninger. Ofte er det en blanding af de to faktorer, der udgør stressbelastningerne.

Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder og vi kan reagere på den forskelligt. Ofte fortæller mennesker, der er stressramte om en øget udmattelse. De føler sig trætte og udkørte trods søvn. Afbrudt søvn og tankemylder, er faktorer, der ofte påvirker den stressramte. Man kan vågne om natten med forhøjet puls og hjerterytme og en angstfornemmelse i kroppen. Tanker og forestillinger påvirker psyken og det kan være svært at falde i søvn igen.

Den stressramte kan oplevede ændrede reaktionsmønstre hos sig selv. F.eks vrede, der opleves voldsommere end normalt, og andre følelser som skam og tristhed følger tit med. Nogle gange kan vreden erstattes med indiference. Altså en ligegyldighed for f.eks. arbejdsopgaver. Nogle trækker sig fra sociale sammenhænge og mange mister troen på egne færdigheder. Færdigheder, de tog for givet tidligere kan pludselig virke uoverskuelige. F.eks. at køre sin bil ind i et parkeringshus selvom man har gjort det mange gange. Eller dagligdags opgaver som indkøb, rengøring og andre dagligdags gøremål, kan blive til store uoverskuelige opgaver. Mange oplever hukommelsestab og kognitive evner nedsættes.

Stresshormoner, hvad er det?

Når vi får stress, er der også nogle fysiske faktorer, der spiller ind. Vores præstationsfremmende hormoner stiger. Adrenalin, noradrenalin og cortisol er hormoner, vi har i kroppen, der skal hjælpe os med at yde. Vi kender det fra sportsudøvere, hvor man kan måle mængden af præstationsfremmende hormoner efter deres sportsudøvelse. Vi kender det sikkert også fra os selv, når vi har haft lidt ekstra travlt på jobbet, skulle til en eksamen eller selv deltager i sportsgrene, hvor der skal præsteres.

Er stresshormoner farlige?

I sig selv og i dagligdagen er stresshormoner en naturlig del af vores hormonsystem. De er skabt til at vi netop kan yde og præstere fra naturens side. Mange af os kender sikkert forestillingen om, at vores forfædre har måtte flugte fra huleløven. Det er heller ikke helt forkert, da urmennesket selv måtte jage sin føde med både risiko for selv at blive jaget eller skadet. I de tilfælde øger stresshormonerne vores reaktionsmønstre til at reagere hurtigere.

I det moderne menneske, er stresshormonerne stadig virksomme og vigtige. De er netop med til at vi kan præstere og reagere i farlige situationer men også i sportsudøvelser og andre relevante situationer. Hvis stresshormonerne bliver konstante i vores kroppe, øges risikoen for kognitive forstyrrelser som f.eks. hukommelsesbesvær, eller ikke sprogligt at kunne udtrykke sig så klart og tydeligt som tidligere. Stresshormonerne er medvirkende til at øge sukker og fedtniveauet i blodet, da kroppen er forberedt på at skulle yde ekstra for en periode.

Når kroppen er i alarmberedskab hele tiden, får den stressramte ikke hvilet og restitueret ordentligt. Når et menneske er i en konstant stresssituation øges risikoen for overvægt, blodpropper, diabetes og andre fysiske livsstilssygdomme.

Den onde spiral

Det bliver en ond spiral, som kan være svær at komme ud af og flytte sig væk fra. I yderste konsekvens kan lange sygemeldinger og udvikling af kronisk stress forekomme.

Stress kan helbredes

Søger vi hjælp i tide, er det muligt at komme ud af sin stress. Først og fremmest er det vigtigt, at den stressramte flyttes fra situationen, der giver ham eller hende stress. Det kan være en sygemelding fra jobbet, nedsat tid, flyttes fra bestemte arbejdsopgaver til andre eller andre tiltag. Den stressramte kan tilbydes samtaleterapi. Samtaleterapi er medvirkende til at reducere stressen, da det giver den stressramte en større forståelse for sin egen situation samtidig med, at han eller hun bliver lyttet til og taget alvorligt. Desuden kan mindfulness og lette yogaøvelser reducere stress og reducere stresshormonerne i kroppen. En sund form for hvile er gavnligt for den stressramte. Det kan f.eks. være et eftermiddagshvil med beroligende musik eller meditation. Gåture, yoga og andre bevægelsesformer, der fordrer til ro og balance er godt. Eksperter anbefaler ikke krævende og præstationsfremmende sportsudøvelse ved den akutte stress men anbefaler at gemme de aktiviteter til, når personen er i bedre balance og væk fra stressen.

Når vi bliver stressramte, er det vigtig, at vi i hvert fald for en periode, får flyttet os væk fra det, der har givet os stress. Hvis det f.eks. er arbejdsrelateret, så kan i yderste konsekvens en sygemelding i kortere eller længere tid, være nødvendigt. Men også at få set på arbejdsvilkårerne, opgaverne, de belastningsområder den enkelte bliver budt samt miljø og trivsel. Det er både en ledelsesopgave men også en opgave for medarbejderen selv, at få givet udtryk for, hvad der er svært og skal ændres. En opgave, der selvsagt kan være svært for en stressramt medarbejder. Derfor kan et tilbud om et samtaleforløb være medvirkende til, at medarbejderen får set på sin stress med nye øjne og samtidig flyttet sig væk fra stressbelastningen.

Hvem kan få stress?

Vi kan alle få stress, da det er en naturlig del i den menneskelige biologi at kunne føle stress. Stress bør dog kun føles i en begrænset periode som f.eks. under præstationer som eksamen, sport og i farlige situationer. Den typisk beskrevne stresssituation er arbejdsrelateret stress med for mange belastninger over længerevarende perioder. Men både børn og voksne kan udvikle stress.

Hvilke stresstyper er der?

Der findes mange forskellige måder, stress kommer til udtryk på. Fællesbetegnelsen er en længerevarende indre og ydre belastningsreaktion hos den enkelte. Som beskrevet ovenfor er arbejdsrelateret stress ofte forekommende. Men vi kender også til PTSD hos f.eks. soldater, der har været udstationeret. Der er forsket i, at børn der er udsat for overgreb, omsorgssvigt og misbrug som f.eks. alkoholmisbrug i familien også kan udvikle belastningsreaktioner, der i yderste konsekvens kan udvikle PTSD.

Hvad er PTSD?

PTSD står for Posttraumatic Stress Disorder på engelsk. På dansk; posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD udvikles ofte hos mennesker, der har været udsat for eller vidne til overgreb, vold, tortur og andre livstruende og voldsomme handlinger. Mennesker på flugt og soldater i krig, kan også udvikle PTSD. Men også andre kan udvikle det, hvis vi udsættes for tilsvarende situationer. Det kan være brand, trafikulykker, naturkatestrofer osv.

Personer med PTSD genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen med flashbacks. Personen kan trække sig fra situationer, der minder ham eller hende om den ubehagelige situation, der traumatiserede dem. De kan isolere sig og føler sig ofte usikre på sig selv og andre.

Du kan læse mere om stress og ptsd her:

www.psykiatrifonden.dk

www.stressforeningen.dk

Tal og fakta om stress

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.

  • 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag

  • I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer

  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress

  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress

  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress

  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job

  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress

  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

  • kilde: stressforeningen

Min historie.

Jeg har selv haft voldsom og længerevarende stress. Tilbage i 2011 blev jeg akut sygemeldt med stress efter længerevarende belastningsreaktioner på mit daværende arbejde. Jeg var dengang socialpædagog på en døgninstitution med børn og unge med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Jeg var egentlig glad for at arbejde med børnene men det var også et krævende job og jeg havde høje faglige forventninger til mig selv. Desuden var der en del møder og kurser, der skulle følges samt skiftende arbejdstider. Herudover var der generelt meget sygefravær, fravær af ledelse og interne arbejds miljømæssige konflikter. Det korte af det lange var, at min krop gav mig to advarsler med to blodpropper i mit ben kort tid efter hinanden. Alligevel formåede jeg at arbejde nogle måneder endnu efter jeg havde fået dem.

Jeg havde alle tegnene op til min sygemelding.

Inden jeg for alvor fandt ud af, at jeg havde en voldsom belastningsreaktion på mit arbejde, gik der alligevel mindst et års tid. Når jeg tænker tilbage, husker jeg nætter med med tankemylder og afbrudt søvn Jeg husker lange perioder, hvor jeg altid var træt. Havde jeg en aftenvagt, sov jeg om dagen inden jeg skulle møde. Havde jeg en dagvagt, var jeg helt udkørt bagefter. Uanset hvornår jeg skulle møde på arbejde, var jeg aldrig frisk og udhvilet. Desuden fandt jeg til sidst ingen glæde ved mit job og det blev mere og mere automatiseret. Min dårlige samvittighed og skam var allestedsnærværende for mig. Jeg tog på, røg for meget og havde ikke overskud til familie og venner. Alligevel ignorerede jeg de tegn længe – Indtil min krop til sidst råbte, at nu er det nok!

En sygemelding var det bedste, der kunne ske.

Endelig en dag, brød jeg helt sammen og sygemeldte mig fra mit job. Jeg fik en lægeerklæring og en henvisning til en erhvervspsykolog, der kunne stille diagnosen arbejdsrelateret stress. Jeg begyndte selv at dyrke yoga og meditation hjemme på stuegulvet indtil jeg blev klar til at turde træde ind i en yogasal og blive undervist i yoga. Det var på en gang en skræmmende og fantastisk tid, for jeg udviklede en ny viden om mig selv og mit selvværd blev boostet.

I dag er jeg psykoterapeut og yogalærer. Sidenhen har jeg uddannet mig indenfor erhvervsyoga og taget en uddannelse som børn og ungeyogalærer. Herudover er jeg uddannet på DISPUK i Aarhus i narrativ samtaleterapi. Jeg har startet min egen psykoterapeutiske praksis, hvor jeg netop støtter stressramte i at komme ud af deres stress og tilbage til et balanceret og godt liv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top