Det er ikke så længe siden, jeg selv blev opmærksom på fænomenet Imposterkompleks. Jeg erindrer, jeg overfladisk stødte på fænomenet i forbindelse med et iværksætterkursus og da jeg dykkede ned i det, udfoldede der sig en meget større verden omkring emnet, end jeg kunne forestille mig. Det talte ind i noget genkendeligt i mig selv og gav mig nogle svar på en indre følelse, jeg ikke rigtig havde kunnet definere.
Imposter betyder på dansk, “bedrager.” Det dækker over et psykologisk mønster, hvor personen der er ramt af imposterkomplekset tvivler på sine egne talenter og kunnen. Personen har en intern bekymring for, at andre opdager at han/hun bliver afsløret som en bedrager og at andre ser, at han/hun slet ikke kan de ting, som han/hun i virkeligheden kan. Til trods for, at der er mange beviser for personens kompetencer, føler denne til stadighed, at succesen er opnået med held eller fordi de har narret andre til at tro, de er mere intelligente og kompetente, end de i virkeligheden er. Mennesker der er ramt af imposterkomplekser dømmer sig selv meget hårdt og har et urealistisk selvbillede af sig selv og sine kompetencer. Et selvbillede, der giver en indre følelse af at undervurdere sine egne kompetencer og færdigheder.
Imposterkomplekset er ikke en diagnose
Imposter-komplekset bliver ofte kaldt Impostersyndromet i almindelig daglig tale. Men imposter er mere et kompleks eller et fænomen. Der findes ingen diagnoser for komplekset og det beskrives mere som en indre tilstand, hvor bestemte psykologiske mønstre definerer en indre følelse af, ikke at være sine kompetencer og færdigheder værdig. Imposterkomplekset, kan med øvelser reduceres og samtidig give en forklaring på, hvorfor man har det, som man har det. I bogen Impostorkomplekset af Ann C. Schødt og Rebekka J. Knudsen, kan du dykke ned i mere viden om et spændende men for den der er ramt af imposterkomplekset også et besværligt fænomen. Herudover kan jeg anbefale dig, at indhente viden på hjemmesiden https://potentialefabrikken.dk
Det er ofte kvinder, der bliver ramt af imposterfænomenet.
Inden jeg går igang med redegørelsen om, hvorfor det ofte er kvinder, der lider af imposterkomplekset, vil jeg gøre klart, at mænd også kan blive ramt af fænomenet. Dog er det primært kvinder og især 30+ kvinder, der oplever en utilstrækkelighed og angsten for at blive afsløret. Imposterkomplekset kan komme til udtryk på mange måder. Mange der er ramt af det, er ofte højt uddannede og bestrider jobs med stort ansvar og indflydelse.
Biologi, psykologi og sociale forventninger
Fra urtiden har kvinder en medfødt evne til at danne relationer og knytte bånd. Det primære hormon, der er medvirkende til, at vi er så gode til dette, er oxytocin. Et hormon, der sørger for, at moderen hele tiden er i tilknytning med barnet, så barnet overlever. Oxytocin er medskabende til, at kvinder har et behov for at kunne relatere sig til sin omverden. Når vi kvinder, gerne vil relatere os, sker der ofte det, at den moderne kvinde også spejler sig og bliver spejlet i de kulturelle og sociale relationer, hun er omgivet af. Når kvinder møder omverdenen relaterer, reflekterer og føler hun for at være en del af de fælles kulturelle forståelsesrammer.
Når det sker og psykologien til tider spænder ben, kan følelsen af imposterkomplekset opstå. Grundstenene for imposterkomplekset kan starte allerede i den tidlige barndom, hvor udviklingen af selvværdet starter. De første 18 måneder af barnets liv, er ekstra vigtig, da det er her fundamentet for selvværdet starter. I denne periode opdager barnet, at i socialiseringsprocessen, går det fra hvem det er til hvad det gør. Barnet erfarer, at det begynder at få anderkendelse for det, det gør. Er selvværdet ikke solidt nok, begynder det at kompensere med at søge anderkendelse på sine færdigheder og det, det gør fremfor det, det er.
Kvinders sociale plads, har udviklet sig fra at være den pæne og søde pige, der har ansvaret for hjemmet og børnene til en moderne kvinde, hvor omverdenen og hun selv, ofte har forventninger til, at hun skal uddanne sig, få en karriere samtidig med, at hun stadig ofte har ønsker om at stifte familie og være nærværende mor for sine børn. Imposterkomplekset er både et individuelt og et socialt problem. Men som skrevet ovenover, kan magten tages fra imposterkomplekset ved at arbejde med det og få det italesat.
Kill it or fuck it
Til trods for, at det primært er kvinder, der er ramt af impostorkomplekset, så kan den moderne mand også til tider føle sig ramt og usikker på, om det han kan, nu er reelt nok. Mænds biologi er dog anderledes end kvinders og fra urtiden, er mandens overlevelse baseret på testesteron, der kun har to drivkræfter. At formere sig eller at slå i ihjel. Testosteron giver manden en mulighed for at bryde grænser, prøve af og overvinde. En evne, han har taget med sig op i den moderne tidsalder og hvor man kan opleve, at mænd ofte tør søge jobs, de ikke er 100% sikre på, de har alle kompetencerne til. Hvorimod vi kvinder ofte føler, vi skal være mindst 110% sikre på, vi kan magte jobbet. Den moderne mands udfordringer og psykologi på mange andre områder er et stort og spændende emne, der dog ikke uddybes nærmere i dette indlæg.
Vores selvtillid påvirker ikke vores selvværd
Mange af os kender fænomenet om 12-tals pigen, der har styr på sine studier og arbejder struktureret og disciplineret. En pige, der til tider alligevel kan udvise en skrøbelighed og tvivl på egne færdigheder. Er man ramt af impostorkomplekset, er det ikke som sådan selvtilliden, der er ramt men selvværdet. Selvværdet kan sagtens være lavt til trods for, at man har udviklet evner til at performe. Pigerne er dygtige til at præstere men inden bag ved, kan de have en frygt for at blive afsløret og dermed fremstå som nogle, der i virkeligheden ikke kan noget som helst. Jeg møder nogle gange unge, der er ramt af impostorkomplekset og angsten for at omverdenen finder ud af, de slet ikke er så dygtige, som de gerne vil fremstå. De unge er ramt på deres selvværd og følelsen af ikke at være god nok, kommer ofte til udtryk gennem eksternaliserende samtaler.
Du kan høre Allan Holmgren fra DISPUK redegøre omkring eksternalisering i denne video
Cvér og generalieblade
Kvinder, der er ramt af impostor, har ofte lange kompetencegivende uddannelser og erhvervserfaringer bag sig. Hun kan udadtil fremstå selvsikkert med styr på sine ting. Men hendes indre fornemmelse for sig selv er, at hun er en bedrager. Der må være noget galt med hende. Det er bare fordi omverdenen endnu ikke har gennemskuet hende. Et menneske, der er impostorramt har mange indre følelsesmæssige tvivlsspørgsmål på egen kunnen.
Du er ikke en bedrager
Hvis du var en bedrager, ville løgnen være din virkelighed og du ville tro på den. Du ville ikke være bange for at blive opdaget men bange for, at du ikke kunne fortsætte, som du gjorde. Hvis du var en “ægte bedrager” ville du ikke tvivle på dig selv.
Din indre fortælling om, at du ikke fortjener din succes, karriere, kompetencer osv. er også en løgn med omvendt fortegn. Den er bundet op på dit selvværd. Når du begynder at identificere den, kan du få mere styr på din indre kritiker og hvor den kommer fra.
Er du meget ramt af impostorkompleks, kan eksternaliserende samtaler hjælpe dig med at få kontrollen over impostor, når den larmer. Det er ikke sikkert, den forsvinder fuldstændig men dens magt kan reduceres og du kan skabe en plads til den, hvor den skal være det meste af tiden og måske får lov at sige en smule, når det er relevant og ikke forstyrrende for helheden.
Er du interesseret i at hører nærmere omkring, hvordan eksternaliserende samtaler kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig til en altid uforpligtende og fortrolig samtale.