Den stressfri arbejdsplads:
En sandhed med modifikationer
“Den stressfri arbejdsplads” lyder som en utopi – et arbejdsparadis, hvor ingen medarbejdere oplever press, frustration eller overbelastning? Men findes den virkelig? Og hvad betyder det, hvis ambitionen er at skabe en sådan arbejdsplads?
Som konsulent inden for stressforebyggelse og trivsel har jeg aldrig mødt en leder, HR-medarbejder eller andre, der påstår at have skabt en fuldstændig stressfri arbejdsplads. Dog har jeg ofte hørt om ambitioner om at arbejde hen imod en arbejdsplads, der er stressfri.
Umiddelbart kan intentionen lyde både positiv og ansvarlig. Men det er også en
ambition, der kan rumme farlige faldgruber.
Hvorfor kan begrebet “stressfri arbejdsplads” være problematisk, og hvordan vi kan vende ambitionen til noget mere realistisk og meningsfuldt?
Hvad ligger der bag ambitionen?
En stressfri arbejdsplads signalerer et ønske om harmoni, trivsel og et arbejdsmiljø uden overbelastning. Men når mine alarmklokker ringer, skyldes det typisk, at sådanne ambitioner kan skabe urealistiske forventninger eller uhensigtsmæssige kulturer.
Her er nogle af de spørgsmål, jeg ofte stiller, når jeg møder ideen om en stressfri arbejdsplads:
- Er kulturen på arbejdspladsen sådan, at ingen åbent taler om stress? Hvis normen bliver, at “her får vi ikke stress”, kan det skabe et pres for at holde problemerne for sig selv. Medarbejdere kan frygte at bryde med kulturen og derfor undlade at søge hjælp.
- Kan der opstå tabuisering af stress?Ambitionen om en stressfri arbejdsplads kan utilsigtet føre til en stigmatisering af dem, der alligevel oplever stress. “Hvis jeg indrømmer, at jeg er stresset, betyder det så, at jeg ikke passer ind?”
- Er der blinde punkter i kulturen? Selvom intentionerne er gode, kan en arbejdsplads med fokus på, at den skal være stressfri, overse de dynamikker, der rent faktisk skaber stress. For eksempel kan høje krav om effektivitet eller en usynlig “altid-på”-kultur gå ubemærket hen, hvis alle fokuserer på at signalere trivsel.
- Er der medarbejdere, der går med stress i stilhed? Hvis det ikke er legitimt at tale om udfordringer, kan medarbejdere frygte at vise svaghed. Det kan medføre, at problemerne vokser i det skjulte, indtil de bliver uoverskuelige.
Fra stressfri til stressforståelse
I stedet for at stræbe efter en stressfri arbejdsplads, kan vi fokusere på at skabe en arbejdsplads med åbenhed og forståelse for stress. Her er fire konkrete spørgsmål, arbejdspladser kan stille sig selv for at fremme trivsel og forebygge stress:
- Hvordan taler vi om stress på arbejdspladsen? At skabe en kultur, hvor
stress kan italesættes, er medvirkende til en god tryghed på arbejdspladsen. Arbejdsgivere og ledere skal gå forrest og signalere, at det er okay at dele udfordringer og bekymringer.
- Hvordan taler vi om stress på arbejdspladsen? At skabe en kultur, hvor
- Hvordan aftabuiseres begrebet stress? Stress er ikke en svaghed, men en reaktion på belastning – en reaktion, som vi alle kan opleve. Ved at åbne op for dialog og skabe en fælles forståelse kan tabuer nedbrydes og gøre det lettere for medarbejdere at bede om hjælp.
- Hvordan skabes der tryghed og tillid? En vigtig del af forebyggelsen er at sikre, at medarbejderne føler sig trygge ved at søge hjælp. Det kræver en ledelseskultur baseret på nærvær, tillid og åbenhed.
- Hvordan arbejdes der aktivt med stresshåndtering? Uddannelse i
stressforebyggelse og håndtering er nøglen til at sikre, atarbejdspladsen er rustet til at tackle stress, når det opstår. Det kan være gennem workshops, erhvervsterapi eller faste samtaler mellem medarbejdere og ledelse.
Normer: Hvorfor de bør gentænkes
Normer på arbejdspladsen fungerer som usynlige spilleregler, der former vores adfærd og forventninger. Men normer kan både være en
styrke og en hæmsko. Hvis normen eksempelvis dikterer, at “her taler vi ikke om stress”, kan det blive en barriere for åbenhed og trivsel.
Derfor er det vigtigt løbende at udfordre og gentænke normerne:
Normer kan skjule problemer: Hvis det fx er normen, at stress er et individuelt problem, kan arbejdspladsen overse de strukturelle forhold, der bidrager til overbelastning.
Normer kan hindre forandring: Kulturer, hvor det forventes, at medarbejdere altid er “på” og tilgængelige, kan skabe en uholdbar arbejdsbelastning.
Normer kan skabe nye muligheder: Når vi tør udfordre etablerede normer, åbner vi få dialog og innovative løsninger, der i sidste ende kan forbedre trivslen.
Ved at skabe en kultur, hvor det er legitimt at stille spørgsmål ved normerne, sikrer vi, at arbejdspladsen konstant udvikler sig i en positiv retning.
Eksempler på god praksis
Flere virksomheder har allerede taget skridt mod at skabe en mere åben stresskultur. For eksempel har nogle arbejdspladser indført regelmæssige trivselssamtaler, hvor medarbejdere og ledere kan drøfte belastninger og arbejdsopgaver i en tryg ramme. Andre virksomheder har organiseret workshops, hvor medarbejderne lærer at genkende stresssymptomer – både hos sig selv og kolleger – og får værktøjer til at håndtere dem.
Derudover har nogle organisationer implementeret fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage for at give medarbejderne bedre mulighed for at balancere arbejde og privatliv. Sådanne initiativer er gode eksempler på, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for medarbejdernes trivsel.
En ny ambition for trivslen
Intentionen om en stressfri arbejdsplads er som udgangspunkt positiv, men vi skal passe på med at lade ambitionen skabe flere problemer, end
den løser. I stedet målrette vores indsats mod at skabe en kultur, hvor stress ikke er tabubelagt, og hvor medarbejdere oplever tryghed og støtte.
For mange arbejdspladser handler det ikke om at eliminere stress, men om at give medarbejderne de rette redskaber og vilkår for at kunne håndtere de belastninger, der naturligt opstår i et arbejdsliv. Ved at gøre dette kan vi styrke både trivslen, produktiviteten og arbejdsglæden – uden at skabe urealistiske forventninger om det perfekte, stressfri arbejdsmiljø.
Er du klar til at tage dialogen om stress på din arbejdsplads? Vejen til bedre trivsel starter med åbenhed og modet til at tage emnet op.