Hvad er ensomhed?

Hvad er ensomhed?

Ensomhed er en indre følelse af at være uønsket alene. Den kan være forbundet med at føle sig udenfor fællesskaber man gerne vil være en del af. 
Men man kan også føle sig ensom, selvom man er sammen med andre. Følelsen af at være ensom med andre kan være, hvis man føler sig misforstået, ikke helt inkluderet, følelsen af at være anderledes og måske usikker på, om man kan have tillid til de andre om at fortælle det. 

Det kan være skamfuldt at føle sig ensom og derfor trækker mange sig endnu mere væk fra fællesskaberne af frygt for afvisningen. Måske har man en erfaring i at blive holdt udenfor eller måske passer man ikke rigtig ind i de fællesskaber, der er i ens nærmiljø. Der kan være mange grunde til, at man føler sig ensom. 

Forskellen på at være alene og være ensom

Der er stor forskel på at være alene og være ensom. Mange af os, kan godt lide at være alene uden at føle os ensomme. Det kan være, vi har meget at se til i dagligdagen med f.eks. skole, job, fritidsinteresser osv. Så kan det være rart at trække sig tilbage for en periode fra sociale fællesskaber for måske at lade lidt op. 

Nogle mennesker, har brug for alenetiden som et vilkår for egen trivsel. Personligt har jeg det sådan. 
Men følelsen af ensomhed kan være meget mere ødelæggende for selvværdet. Ensomhedens effekt kan være, at man føler sig usikker og forkert. “For andre har jo styr på deres og ser ud til, at alt er godt” Det mest fortvivlende ved ensomheden er, at den som sagt ofte har en tro følgesvend som er skam. Skammen over at være fravalgt, ikke at kunne indgå i sociale relationer, at være ensom og skammen over det at skamme sig. 

Du er ikke alene med ensomheden

På SoMe, ser det ofte ud til, at alle har succes og stortrives. Smukke og polerede billeder, der signalerer “Jeg har styr på det her.” Men SoMe er øjebliksbilleder taget ud af en større fortælling om de mennesker, der ligger dem op. Det gælder også mine egne SoMe. Men bag ved vores flotte billeder, kan der til tider være et ensomt menneske. Der anslåes at ca. 12 % af unge føler sig ensomme. Nogle gange ind imellem og andre gange hele tiden. 

Har du brug for at tale om din ensomhed er der flere gratis rådgivninger til unge. Jeg har linket til nogle af dem herneden under. Hvis ensomheden har haft så stor en effekt på dig, at du har brug for et længere terapiforløb omkring dette og andre emner, er du også velkommen til at kontakte mig og høre nærmere. Det kan være, du har været udsat for mobning, som kan have en enorm negativ effekt på et menneskes selvopfattelse og indre følelse af at være ok/ikke ok

Gode links

Gruppesamtaler, kan have en gavnlig effekt

“Vi skal give mennesker mulighed for samhørighed” 

I efteråret starter jeg gruppesamtaler op for unge, der af forskellige årsager har ondt i livet. Herunder føler sig ensomme og måske har konsekvensen af C-19 isolationen medvirket til, at de føler sig lidt efterladte af omverdenen. Selvom vi er blevet mere knyttet sammen af SoMe og andre digitale muligheder, kan det stadig godt efterlade et menneske med en hul og ensom fornemmelse indeni. 

Derfor åbner jeg dørerne for gruppeterapi i efteråret for unge i alderen 16-20 år. Bliver interessen stor, laves der flere samtalegrupper med mulighed for andre aldersgrupper også. 

Gruppesamtalerne har den styrke, at de unge, der deltager kan spejle sig i hinandens fortællinger samt blive betydningsfulde for hinanden. Det handler om, at give de unge mulighed for at føle samhørighed, blive set/hørt og også se og høre de andre i gruppen. 

Er du interesseret i at høre nærmere, er du meget velkommen til at booke en tid til en gratis forsamtale. 

Hvordan kan du selv arbejde dig lidt ud af ensomheden

Det kan være svært at række ud og bede om hjælp, når man er ensomhed. Har du et godt forhold til dine forældre, en bedsteforældre, lærer eller anden kan du sige det til dem. Det kan også være, det er nemmere, hvis du tager kontakt til en af ovenstående rådgivninger. 

Det kan være rigtig svært, at tage kontakt til andre mennesker, hvis man føler sig ensom eller har været udsat for f.eks. mobning. Du kan træne dig selv lidt i det små. Evt. med lidt smalltalk i kantinen på din skole eller med en klassekammerat, som umiddelbart virker tillidsvækkende på dig. Du behøver ikke gå “all in” men nærme dig i små etaper. Måske fornemmer du en interesse for dig som person. Måske gør du ikke. Der er ikke noget galt med dig, hvis jeres kemi ikke passer sammen. Du er måske lidt sensitiv og sårbar på den følelse, da det måske er en, du kender godt. Dog vær bevidst om, at selvom den larmer inde i dig, så taler den ikke altid sandt. Følelsen har måske været din ven engang for at passe på dig i besværlige situationer. Men det kan være, den situation og de omstændigheder, du står i nu er anderledes og derfor også kan give dig lidt andre muligheder, for at prøve dig selv lidt af. 

Det kan kræve både mod og energi, at starte til fritidsinteresser. Hvis du har mødt meget modgang, kan det være svært at træde ind i fritidsinteresser. Men prøv at tænke lidt over, hvad der interessere dig og om det kan være muligt, at gå til de interesser i dit nærmiljø. Det kan være alt fra ridning til fodbold. Det kan være du ikke er så sportslig interesseret men måske mere er til spejder, aftenskole, musik eller noget helt andet. Hvis du kan finde et sted, der matcher dine interesser, kan du prøve at melde dig til. På den måde er det ikke den direkte relation, der som start er i fokus men fællesskabet kommer til at gå om aktiviteten.

En lille øvelse, du kan skrive

Dagbogsskrivning er en god selvterapeutisk metode, hvor du kan skrive lidt om dine følelser og indre stemninger og tanker. 

Det kan være, du skriver på din computer, et stykke papir eller måske har du købt en fin indbundet dagbog. Det der taler til dig, er den måde, du griber det an på. 

Sæt dig ned et sted, hvor du kan være lidt i fred. Det kan være ude i naturen, på dit værelse eller et andet sted. 

Start med at skrive lidt om, der hvor du er. Hvordan ser der ud. Hvor er du henne i de omgivelser. Hvad laver du udover at skrive dagbog? Måske spiser du, drikker te, lytter til lydene, lige spillet fodbold med din lillebror eller noget andet. Prøv at beskriv det så nuanceret, som muligt. 

Fornem stemningen indeni dig. Hvordan er den? Tung, trist, let, glad eller noget helt andet? Prøv at beskriv den så nuanceret, som du kan

Begynd at reflekter lidt om, hvornår du er opmærksom på, når ensomheden kommer på besøg. Hvilke følelser er der forbundet med det? Hvad sker der inde i dig? -Føler du dig trist og tung, kropsligt får du hjertebanken, bliver du træt eller…? 

Er der andre følelser forbundet med ensomheden? Skam, vrede, ked af det hed osv. Så godt du kan prøv at beskrive de forskellige følelser. Husk de er dine og derfor kan du beskrive dem, som de giver mening for dig. 

Skriv lidt om, hvordan det er at være dig når ensomheden banker på. 

Skriv nu lidt om, hvornår du ikke har følt dig ensom. Har det været i familiemæssige sammenhænge? Da du spillede fordbold med din lillebror? Da du red på din pony, gik tur med din hund eller ….? Det kan også være, du har haft oplevelser på din skole eller i en fritidsaktivitet, hvor ensomheden ikke fyldte så meget. Prøv at skrive lidt om det. 

Prøv også at fornemme om du kan mærke forskel på ensomheden og en til tider selvvalgt alenehed. Hvad er forskellen for dig?

Di kan lave øvelserne i din dagbog igen og igen med forskellige vinkler. 

Brug også din dagbog til f.eks:

  • skriv om hverdagshændelser
  • unikke hændelser
  • om forliste venskaber
  • om gode venskaber
  • om en hemmelig kærlighed
  • om vrede
  • om glæde
  • om diskussioner med dine forældre, bedste ven osv
  • om tanker af alverdens slags
  • om seksualitet 
  • om nogle af dine egne sider
  • om andre
  • dit kæledyr 
  • og alt muligt andet, som kan interessere dig 

Gå engang imellem tilbage og læs i din dagbog. Reflekter lidt over og evt. skriv ned om, hvordan din verden ser ud nu contra, der hvor du læser fra. Hvad er der sket siden…. Hvad er det, du har fået øje på….. Har du fået nogle nye færdigheder siden…. 

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du skal bruge din dagbog. Des mere du skriver deri des mere bliver du vidne til din egen livsfortælling. -I hvert fald de sider, du får skrevet frem. 

God fornøjelse

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll til toppen

Tilmeld dig Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min månedlige opsummering af hvad der rør sig indenfor psykologi, terapi og meget andet